Jeg har siden mine yngste teenageår vidst, at jeg på en eller anden måde skulle arbejde med salg og det at give andre en god service-oplevelse. På min vej er jeg stødt på mange, der begik sig professionelt indenfor salg, såvel de jeg absolut ikke stræber efter at ligne og de der nok altid vil være en form for “ledestjerne”.
I mit første job i IT-branchen mødte jeg en ledestjerne. Karrieren her startede med at Jan turde satse på mig som en af hans “raising stars” IT-salgstrainees – Det var tilbage i 1996 og meget er sket for os begge siden da. Jan er en gentlemen, af den klassiske angofile slags
og jeg forbinder ham bl.a. med:
- At turde skille sig ud
- At være meget innovativ på egne og kunders vegne
- At gøre sit bedste
- og ikke mindst at være nærværende og personlig, da mennesker handler med mennesker.
Hvert år til jul skulle vi, som mange andre firmaer skrive julekort til vores kunder. Jan tegnede selv kortet (fint talent) og allerede der, signalerede vi som firma, at det var personligt det her. Vi i salgsafdelingen fik besked på: “kan du ikke skrive andet end….“Jeg ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår” ja så skulle vi strege kunden som modtager på listen, i det kunden så nok ikke ville savne vores hilsen!
?? måske tænker du nu hvorfor det, sådan ser vel 90 % af de julekort ud jeg modtager hvert år i december.

Er dine kunder standard kunder?
JA og der er problemet, de fleste firmajulekort signalerer i mine øjne:
- Dovenskab
- Upersonligt kontra personligt
- Grr dette med julekort er jo en sur pligt..
- En i mængden, nej vi er ikke spor mere nærværende og innovative som firma (person) end alle vores konkurrenter.
Siden 1996 har jeg HVERT år skrevet personlige julekort til mit professionelle netværk, mine kunder og det er godt nok blevet til mange. Det har altid været til stor undren for de fleste kollegaer og med en typisk kommentar som, “AT du gider..”, men det er blevet et salgsråd jeg aldrig glemmer.
Dette blogindlæg er direkte inspireret af (atter) et suverænt nyhedsbrev fra Christina Klitsgaard – hun rammer altid ned i noget der får de små grå lidt på gled.