At begå sig på de sociale medier kan man sammenligner med det at begå sig i et nyt land. Som uddannet eksportsælger havde vi bl.a. faget kulturforståelse – altså “sådan handler du / begår dig” i Asien, Tyskland, USA uden at ramme helt ved siden af. Det er herudover vigtigt at medbringe en guide og en palør, så man kan forstå det talte sprog.
Rent fysisk kan man sige, at vores verden er blevet mindre, størstedelen af jordens befolkning er faktisk blot et tastaturklik-væk og personligt kommer der flere bøger til min bogreol fra udlandet end den lokale boghandel. Ja, det er måske blevet SÅ nemt, at mange virksomheder vælger at “hoppe på det digitale tog” – dog desværre ofte med hovedet lidt under armen.
For hvem ville vælge at åbne en ny fysik butik uden først at tænke lidt strategi ind så som, beliggenhed, konkurrenter, vores “unikhed” i forhold til markedet, hvad der kan lokke kunder i butikken osv. Ikke mange tror jeg, da det såvel er dyrt for pengepungen og ens brand at vælge forkert.
DERFOR har jeg lavet denne mini-guide med de 11 hyppigste fejl du ikke skal begå – så flere måske kommer godt fra start og ikke ender på “den digitale kirkegård”, blandt andre forhastede og halv-gennem-tænkte initiativer..
De 11 Fejl Du Ikke Skal Begå På De Sociale Medier – kommer her:
1) Tro det er et sprint frem for et maraton
At starte hårdt og engageret ud, men ikke at holde til mål. – At være på de sociale medier kræver hyppig aktivitet og at du virkeligt ønsker det sociale og ikke blot tænker på dit udbytte, et langt sejt træk.
2) Ikke have en plan eller en strategi
Hvis du ikke ved, hvad du ønsker at opnå med dine online aktiviteter, lader du tilfældighederne bestemme resultatet.
3) At tale for meget og lytte for lidt
Sociale Medier drejer sig om at ”skabe forbindelse” og dialog. Ligesom i det virkelige liv kræver det, at du også reelt ønsker at lytte til den anden part og hermed kan svare og være interessant i forhold til deres problemstilling.
4) At have urealistiske høje forventninger
Husk de sociale medier er et add on til dine øvrige salgs- og markedsføringskanaler. Dette alene kan ikke løse evt. salgsudfordringer med et trylleslag.
5) Ikke at skabe relevant indhold for modtagerne
For at bevare dit publikum (Facebook, Twitter, Nyhedsbreve etc.) må du huske hele tiden at producere indhold af høj kvalitet, der er relevant og matcher deres forventninger.
6) At ignorere henvendelser
At være på – kræver også at du svarer indenfor fornuftig tid og ikke ignorerer henvendelser, positive som negative.
7) At underestimere den tid det kræver
Det kræver tid og engagement og skal prioriteres på lige fod med andre tiltag og ikke blot – i starten hvor det er nyt og spændende.
8) Ikke at engagere dit publikummet
Mange glemmer at skabe dialog. Du må tænke kreativt og interagere med dit publikum i form af spørgsmål, humor, ugens test.
9) At forvente du får, FØR end du har bidraget
En væsentlig del i de sociale medier er at du som oftes får som du fortjener det. Så bidrag og giv dine potentielle kunder og ambassadører dele af din viden – gratis. Ja, gratis således de oplever dig som kompetent og værd at handle med, når deres behov opstår.
10) At være på de sociale medier – blot fordi alle andre er
Hvis du starter ud på dette grundlag, er der stor risiko for, at du ender på den digitale kirkegård og skader dit brand mere end det gavner.
11) At glemme at The Know – Like – Trust Factor
For at handle med dig, skal jeg:
1) vide du findes (know)
2) kunne lide dig og det du gør/siger (like)
3) have troen på, at du kan løse mit problem, inden jeg ordrer (trust)
Kilde: “What are the biggest mistakes that you find small business leaders make when using social media?” Marvin Powell, a Small Business Growth Consultant in Washington DC, posted that question on LinkedIn and 97 people responded
p.s. lisen er lang, det ved jeg og der er naturligvis også plads til en del forbedringer fra min side f.x at knække koden helt med at få jer læsere til at kommenterer lidt oftere
p.p.s jeg vil så gerne høre om jeres oplevelser, holdninger, erfaringer og ikke mindst udfordringer med salg og digitale medier.