RSS

Tag-arkiv: læst

Social Business – hvor skal ansvaret placeres?

For at få succes med brugen af Sociale Medier og opnå Social Business er det væsentligt at virksomhederne spørger sig selv:

  1. Hvor skal ansvaret placeres?
  2. og er det kun primært forbeholdt visse afdelinger i virksomheden?

Definition af Social Business jeg er stødt på via www.business.dk:

- den langsigtede plan for, hvordan sociale medier skal indpasses både internt og eksternt i virksomheden. Formålet er at se virksomhedens strategi, processer og kultur gennem en social optik.

Denne definition mener jeg, giver klart udtryk for HVORFOR det ikke skal være “hende marketingassistenten, der ved lidt om at skrive til nettet” eller “ham i IT-afdelingen der – er først med det meste”… men derimod LEDELSEN der naturligt skal have ansvaret.

Jeg oplever mange sige ting til mig som, ja men vi ved jo INTET om det, vi føler os på gyngene grund, hvordan kommer vi igang osv osv.

Lige som da e-mailen gjorde sit store indtog for vel ca. 15 år siden, ja så krævede det også tillæring, politikker og måske lidt dyrtkøbte erfaringer, men hvem af os kunne forestille os en virksomheden uden e-mail nu her i 2012?

I vel ca. 1997 havde jeg en kunde, hvor direktøren, der var af den ældre skole og ikke tilhænger af ny teknologi, frygtede at “det der e-mail tog overhånd” hvorfor han, i et forsøg på at bevare kontrollen, krævede at systemet sendte ham en kopi af ALT kommunikation ud og ind af huset. Ja virkeligt ALT! Vi var flere der diskret rystede lidt på hovedet, men det tog 14 dage og adskillige mails fra hans 50 medarbejdere og deres samarbejdspartnere, inden han bad os om at stoppe det igen…

Den samme frygt oplever jeg nu i 2012, ikke med e-mails, men med internettet og dets mange muligheder.

Men kære chefer og virksomhedsejere derude. Der er ingen anden mulighed end at “hoppe på toget”, sæt dig ind i nogle af grundreglerne og sammen med de måske mere kompetente indenfor dette felt, sikre en plan og en strategi som kommer din virksomhed til gavn.

Sociale Medier // Social Business //  Salg 2.0 // osv osv. ..det forsvinder ikke, så tag derfor handsken op og kom igang med at udforske den nye form for business.

Inspireret af artikel på www.business.dk bl.a. “Hvem bør have ansvaret for virksomhedens socia media-strategi?”

 

Tags: , , ,

Hvad bestemmer hvad du ser på FB?

Med min interesse for Sociale Medier har jeg sat mig ind i metodikken for de forskellige platforme. Hvad virker og er væsentligt når du begår dig på eks. LinkedIn, Facebook (FB) og Twitter..?

Meget af læsestoffet er på engelsk, men i dag stødte jeg på et fint blog-indlæg ovre hos Thomas Bigum – vedr. Facebook begrebet Edgerank. Læs det her og bliv lidt klogere på, hvad der skal overvejes inden dit firma skriver indlæg på deres firmaside. Ganske kort fortalt  handler det om

1. Aktualitet
2. Affinitet
3. Vægt

 
1 Comment

Posted by på 6. februar 2012 in Sociale medier

 

Tags: , , , ,

Flawsome er det nye sort

Jeg har netop læst seneste nyhedsbrev fra Christina Klitsgaard, en kvinde der adskillige gange i 2011 har inspireret mig.

- det er også tilfældet i dag, hvor hun gjorde mig opmærksom på det nye ord “Flawsome” der i følge trendforskere bliver “det nye sorte” i 2012.

Christina skriver:

Trendfirmaet Trend Watching, der lever af at spotte upcoming forbrugertendenser, spår at en af de allerhotteste trends for 2012 er at være Flawsome.

FAKTA: Flawsome er en sammensmeltning af det engelske ord ”flaw” (svaghed/fejl) og ”awesome” (fantastisk), og det betyder, at det bliver cool at turde flashe sine fejl og mindre flatterende sider.

- ville her gerne afsløre en pinlighed fra mit liv, der er åbenbart for mange, er gået helt i sort..

Lånt fra www.betweens.dk

 
Leave a comment

Posted by på 9. januar 2012 in Blogland, salg, salgscoach, Sociale medier

 

Tags: , , , ,

Det er aldrig for sent…

Det er aldrig for sent at blive den, du troede. du skulle være citat: Sofia Manning & Christian N. Stadil

En søndag eftermiddag alene hjemme i eget selskab, udover en sovende baby, fristedes jeg til at åbne bogen “Personlig Karma” af det nye makkerpar Sofia Manning og Christan N. Stadil. Det tegner rigtig godt og jeg måtte virkelig presse mig selv, til at holde fokus på de planer jeg allerede havde lagt, i stedet for blot at overgive mig til det elskede “læse-univers”.

Det er så vigtigt at slippe drømmene løs. At leve det bedste liv, vi overhovedet kan finde ud af at leve. At blive ved med udvikle sig gennem hele livet.

Jeg elsker det jeg kalder livets skole (selvudvikling) og jeg kan blive helt høj, når jeg f.eks. finder ind til nye drømme, jeg ikke tidligere havde erkendt, eller sætter mig for at fokusere på et område i mit liv og så udvikle det endnu mere. Jeg tror denne bog og jeg får svært ved at slippe hinanden.

At se bag facaden

I gennem årene har jeg læst utallige mængder bøger og deltaget i mange seminarer og foredrag. Indtil 2009 var det næsten altid en oplevelse der foregik som “tilskuer”, men det har web 2.0 og de sociale medier ændret gevaldigt på.

I indeværende år har jeg som eks. været i direkte dialog med følgende inspirerende personer  som et resultat af, at afstanden mellem os alle – så vel i det lille kongerige Danmark som udenfor grænserne er blevet så meget mindre:

Mennesker der har og forsat efter endt læsning inspirerer mig – hvem er dine inspirationskilder?

 

Tags: , , , , , ,

Firmajulekort hvorfor gør du det?

Jeg har siden mine yngste teenageår vidst, at jeg på en eller anden måde skulle arbejde med salg og det at give andre en god service-oplevelse. På min vej er jeg stødt på mange, der begik sig professionelt indenfor salg, såvel de jeg absolut ikke stræber efter at ligne og de der nok altid vil være en form for “ledestjerne”.

I mit første job i IT-branchen mødte jeg en ledestjerne. Karrieren her startede med at Jan turde satse på mig som en af hans “raising stars” IT-salgstrainees – Det var tilbage i 1996 og meget er sket for os begge siden da. Jan er en gentlemen, af den klassiske angofile slags :-) og jeg forbinder ham bl.a. med:

  • At turde skille sig ud
  • At være meget innovativ på egne og kunders vegne
  • At gøre sit bedste
  • og ikke mindst at være nærværende og personlig, da mennesker handler med mennesker.

Hvert år til jul skulle vi, som mange andre firmaer skrive julekort til vores kunder. Jan tegnede selv kortet (fint talent) og allerede der, signalerede vi som firma, at det var personligt det her. Vi i salgsafdelingen fik besked på: “kan du ikke skrive andet end….“Jeg ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår” ja så skulle vi strege kunden som modtager på listen, i det kunden så nok ikke ville savne vores hilsen!

?? måske tænker du nu hvorfor det, sådan ser vel 90 % af de julekort ud jeg modtager hvert år i december.

Er dine kunder standard kunder?

JA og der er problemet, de fleste firmajulekort signalerer i mine øjne:

  • Dovenskab
  • Upersonligt kontra personligt
  • Grr dette med julekort er jo en sur pligt..
  • En i mængden, nej vi er ikke spor mere nærværende og innovative som firma (person) end alle vores konkurrenter.

Siden 1996 har jeg HVERT år skrevet personlige julekort til mit professionelle netværk, mine kunder og det er godt nok blevet til mange. Det har altid været til stor undren for de fleste kollegaer og med en typisk kommentar som, “AT du gider..”, men det er blevet et salgsråd jeg aldrig glemmer.

Dette blogindlæg er direkte inspireret af (atter) et suverænt nyhedsbrev fra Christina Klitsgaard – hun rammer altid ned i noget der får de små grå lidt på gled.

 
Leave a comment

Posted by på 5. december 2011 in salg, salgstræning

 

Tags: , , , , ,

Tak til Dorthe der beriger mig

Jeg har netop hørt en times PodCast med Dorthe Rindbo – specialist i tidsstyring og effektive To Do lister. Jeg har tidligere nydt godt af Dorthes råd, men har nok ikke gennemført hendes tips 100 %. (er det desværre ofte ikke sådan det går?) Dorthe har i 2011 skrevet bogen: “Travle Kvinders Guide til mere tid” – den er nu på juleønskelisten! Lånt fra www.gad.dk

Dorthe har desuden beriget mig med følgende:

1) Fået mig til at erkende at jeg hælder mod at være tidsoptimist
2) Sagt: Én ting slår planlægning, det er handling!
3) Introduceret mig til begrebet: “Mentale udstrækningsøvelser” – der kort og godt betyder, at du før visse opgaver skal varme op og forberede dig mentalt.

Har du lyst til at kende mere til Dorthe da tilmeld dig hendes nyhedsbrev lige her:

 
Leave a comment

Posted by på 27. november 2011 in Bøger, Blogland, Karriere

 

Tags: , , , , , , , , ,

Rigtig godt indlæg om Sociale Medier

Jeg har netop haft fornøjelsen af at læse Nicolaj Mogensens indlæg på Search and Social ang. hvordan du gør din webshop eller blot www social. Det blev i øvrigt markedsført via en LinkedIn gruppe: Sociale Medier & SEO   , er du medlem af nogle interessante LinkedIn Grupper, da nævn det gerne i kommentarfeltet.

Artiklen er bygget op som en 10 punkts liste og jeg synes den griber det meget håndgribeligt an. Fx. det at tænke i arketyper (frit oversat: skab dig et mentalt billede af den du henvender dig til) når tekster mm skrives, vil kunne højne kvaliteten af mange hjemmesider tror jeg, samt få målgruppen til at føle sig mere “i mål” og velkommen.

 
 

Tags: , ,

Af dele gode erfaringer

Efter en hyggelig aften i selskab med to muntre damer faldt snakken bl.a. på passion og drømme. Jeg skyndte mig straks at anbefale “Find din Passion på 4 uger” og “Udlev din passion på 4 uger” af Pernille Melsted. De kan ikke lånes, da fyldt med mine skriblerier, men tror de bliver købt en af de nærmeste dage, af den ene veninde.

Har du også behov for at blive klog på – Hvad vil jeg egentligt være, (når jeg bliver stor)?, ja så kan bøgerne købes nemt via nettet. Lige i skrivende stund er det eLounge der er billigst, men check selv her

- eller smut forbi Pernilles web , hvor du bl.a. kan købe et on-line 10 ugers forløb, så du bliver måske lidt mere forpligtet, kan anbefales, hvis man eks. ikke tror på egne evner inden for “selvstudie/selvdisiplin”.Lige nu på sommertilbud til under 1.000 kr…. Har også skrevet lidt om Pernille tidligere se her

 
Leave a comment

Posted by på 4. juli 2011 in Bøger, Dagligdagsliv, passion, Venner

 

Tags: , , , ,

Hverdagsøvelse nr. 3: 2 min. inden sengetid, med stor effekt

Vores hjerner er desværre skruet sådan sammen, at der skal, alt afhængig af hvilke undersøgelse du læser, 5-10 gode historier til at slette en dårlig!

Dette kan gøre at ens filter med tiden bliver noget gråtonet og de få dårlige oplevelser får lov til at fylde uhensigtsmæssigt meget i ens hukommelse.

For nogle år siden erkendte jeg at min hjerne elsker at huske “fiaskoer” / trælse oplevelser fremfor de mange gode oplevelser. Og jeg besluttede mig for aktivt at gøre noget ved det. Flere ting har hjulpet mig på vej, men bl.a. følger jeg en del blogs om positiv psykologi, arbejder med selvudvikling, arkiverer og dermed fremhæver gode oplevelser i blog-indlæg og i min “positiv dagbog” og sidst men ikke mindst, læser en masse gode bøger.

Øvelse
2 minutter inden sengetid med meget stor effekt

En nem måde at arkivere historien på, er at tage en fin æske el. blot en sko-kasse, skære en slids i låget og hver dag inden du går i seng skrive en god oplevelse (småt eller stort) på en lap og put den i “den positive postkasse”. Når du så falder i og synes livet er gråt i gråt, er det SKØNT at åbne kassen og læse og mindes de gode stunder. Gør du denne blot 14 dage ca. så har din hjerne vænnet sig endnu mere til at lagre de gode stunder fremfor de negative, altså en positiv spiral.

Jeg vil i dag anbefale “Energitte” såvel hendes blog og ikke mindst inspirerende talkshow du kan downloade på iTunes og høre i bilen.

Gitte er også medforfatter af ugens natbordslæsning (for 2. gang )
Wauw-Effekten, som hun har skrevet sammen med Pernille Aalund. Du kan læse 1. kapitel gratis her

nb: mange tak for kommentaren fra forfatterinden – enerGitte :-)

 
1 Comment

Posted by på 23. juni 2011 in Dagligdagsliv, Et liv i udvikling, Leveregel

 

Tags: , , ,

Lever du livet helt?

Et liv baseret på tvivl, passivitet og frygt er et liv levet halvt. Hvorimod et liv baseret på tillid, passion og kærlighed er et liv levet helt. Lige meget, hvad indholdet af livet så end har været. Med frygt mener jeg angsten for, hvad der mon sker, hvis jeg tager mod til mig, forfølger mine drømme og lever det liv, der er sandt for mig.

Mine blogindlæg er tænkt som et input til at få dig til at reflektere over din rejse. Det peger mod dig selv og mod det faktum, at du fortjener at stå ved dit liv og finde lykken. Ikke fordi jeg mener, at flere mennesker burde gøre noget ved deres mellemtilfredshed – det er helt op til den enkelte. Om du bliver i den eller ej, står dig frit for.

Skrevet af: Sofia Manning

Her hvor weekenden er blevet til mandag, læste jeg Sofia’s blog.
Hvis hun sad overfor mig nu ville jeg sige:

Sofia, siden jeg fik din vidunderlige bog “Hvad venter du egentligt på?” har du fyldt mere og mere i mit liv, på den rigtigt gode og givtige måde.

Tak for råd, skub og mental vejledning mod det der vel kan kaldes: Det hele liv!

 
Leave a comment

Posted by på 23. maj 2011 in Blogland, Et liv i udvikling

 

Tags: , ,