RSS

Tag-arkiv: oplevelser

Gennemtænkt brug af Facebook

I går stødte jeg på to reklamer der må siges at være ret unikke. Kampen om kundernes gunst er med årene intensiveret og det kræver kreativitet at lave en kampagne , reklame eller andet initiativ der kan skabe en høj effekt.

Anthon Berg – så gennemtænkt brug af Facebook

Se her et flot og virkeligt gennemtænkt eksempel på fra Anthon Bergs Chokolade – jeg har tidligere tænkt dem som et meget traditionelt firma, helt uberettiget

Drama på gadeplan

Den næste er også helt speciel, om end på en anden måde. Se her hvordan man også kan lave unik reklame for sig selv.

Såvel Anthon Berg og TNT formår at udnytte de Sociale Medier optimalt -bemærk lige deres besøgstal på YouTube .. og her hvor mange der er fans af Anthon Berg på Facebook. De er ret gode til at skabe dialog og værdi for dem der følger dem.

Er du stødt på  reklamer der var “værd at huske”, da skriv gerne om det eller link i kommentarfeltet – så bliver jeg så fredagsglad :-)

 

Tags: , , , , , ,

48 timer …med lidt for mange oplevelser

Det hele startede søndag eftermiddag, hvor feberen med et bankede løs i den lille 20 kgs krop der tilhører min søn Thomas.

Efter en hård nat med skrig af smerte + snak med vagtlæge kunne mandag begynde. Da mit (gravid-program) stod på akupunktur og jordemoder fra morgenstunden tog far og søn en tur til lægen. Vi taler sammen ved middagstid og der er de sendt i retning af Kolding Sygehus – hvor vi alle 3 mødes.

Vi blev hele vejen igennem mødt af meget kompetent personale der gjorde deres bedste i at møde Thomas og forældre i “hver sin øjenhøjde”. Thomas der blot har været til læge vel 6-7 x siden sin fødsel (inkl. tjek og vacinationer) var sej selv om han blev udsat for alle mulige prøvelser, inkl. en del snot og gråd, ja faktisk også fra min side, da han måtte fastholdes af tre voksne kvinder for at få en slange gennem næsen og ned til lungerne… :-(

Endelig efter bl.a. røngten, blodprøver, test i hoved og r.. m.m. kunne de kl. 18 finde årsagen til smerten. Lungehindebetændelse der efter sigende gør ondt som bare pokker. Undervejs havde vi forældre-vagtskifte, da der var hund der skulle afleveres til pasning hos familie, tøj der skulle hentes

+ oveni det hele, et foredrag der skulle “fyres af” for 8 lokale erhvervsdrivende. Det var en smule forvirrende at ankomme 5 min. i start uden at have haft ret meget generalprøve, men efter publikum at dømme, var det for dem en meget lærerig aften, så de nu er endnu bedre klædt på i forhold til at booste deres salg via Sociale Medier.

I morges startede ikke så tidligt, da ingen vækkede de to b-mennesker og vi vågnede til en frisk og knapt så rødøjet Thomas – der var uden såvel smerter som feber!! YES !! Thomas blev udskrevet efter stuegang og skal nu være på penicilin i en uge.

Jeg havde lige “mit eget ærinde” på sygehuset. De ugentlige faste blodprøver, CTG og scanning. I sidste uge var meldingen, at jeg ville blive sat igang i min uge 37 (næste uge), men i dag var der en yngre læge, der var helt opdateret på nyeste procedure og da mine tal var faldende for første gang, blev jeg sendt hjem med besked om:” at jeg nok IKKE bliver igangsat, i hvert fald ikke i næste uge.”

Nu er jeg godt nok træt – såvel mentalt og fysisk!, så god snart nat.

Billede kommer senere..

 

Tags: , , , ,

At finde ro i sit eget selskab

I forbindelse med at jeg arbejder for et sjællandsk firma, er jeg i vores dejlige hovedstad… det sker sådan set med jævnlig frekvens, men denne gang er lidt særlig.. jeg er nemlig ikke sust tur retur, men har en overnatning på et af byens charmerende hoteller.

Jeg kan huske min undren, da en af mine venner omtalte det at være på hotel som ‘et nødvendigt onde’.

Måske det hænger sammen med min opvækst som enebarn og mange år som single-sild, men jeg får altid en dejlig ro indeni, når jeg træder ind på et hotelværelse.

Her er:
* overskuligt
* ingen påmindelser om pligter som tøjvask og oprydning
* plads til at gøre HELT som jeg lyster
* eks. spise lækker room service mad letpåklædt i sengen foran et tændt fjernsyn
* efterfulgt af et af de karbade, hvor en refill af varmt vand var nødvendig
* ingen dejlig mand og søn der såvel giver, men også forventer
* altså ingen forventning om at være social – se det elsker jeg også, men tror vi alle også er skabt til at være alene, få tid til de tanker travlhed, pligter og dagligdag normalt skubber i baggrunden

- og så er der plads til lige at savne deres godnatkys nok, til at jeg glæder mig til at returnere til det fynske familieliv i morgen aften.

Er du til hotel-pauserne fra hverdagen eller sover du helst hver nat hjemme?

 
Leave a comment

Posted by på 22. september 2011 in Dagligdagsliv, Et liv i udvikling

 

Tags: , ,

En skelsættende, men uundgåelig besked

“….hmm, jeg kan se naturen selv er begyndt at farve dit hår..” citat min dejlige frisør Ulrike

Se den besked fik jeg i sidste uge, diskret serveret af min yndlingsfrisør Ulrike. Ikke en rar besked, men hun er stadig min yndling fordi hun karakteriseret ved at være:

  • sjov – dejlig humor når hun med et smil siger – se jeg har en fødselsdagsgave til dig og så giver mig “hair-repair” til modent hår :-)
  • er bundærlig – kommer af og til på ideer med mit hår og heldigvis tør hun sige, det gør jeg altså ikke, for hende på billedet du viser er dårligt klippet, eller “hmm, du har vist fået kone-hår siden sidst” osv.
  • efterhånden en fortrolig man glæder sig til at besøge, ja vi glemmer helt at læse Se & Hør eller Woman imens seancen foregår, det er der ikke tid til, vi skal opdateres siden sidst.
Af hjertet tak Ulrike, du er medvirkende til – sammen med Helge, graviditet og generelt fint flow i livet, at jeg ikke længere ser ud som disse Fortids-minder :-)
Ja, nogle gange kan tiden gøre godt, i stedet for ondt!
- og manden min er nu også så nysselig i ny habit, solbrun hud osv. i denne årgang 2011 love love love
 
Leave a comment

Posted by på 11. juli 2011 in Dagligdagsliv, Et liv i udvikling

 

Tags: , ,

Mere af det tak!

Musik har altid været en stor del af mit liv og jeg elsker at synge og danse. Denne lille film fik faktisk ved gensyn lige glædestårer frem og jeg blev helt varm indeni (måske mine graviditetshormoner også har lidt af æren)

TÆNK, hvis vi sang mere i hverdagen – og ikke bare i et organiseret sangkor, der af og til for uvedkommende kan være sådan lidt “det er forhåbentligt sjovere at være med, end det ser ud til …

Så til alle jer der ude, lad os smile og tænke på alle de brusebad der får en ekstra gang morgensang for fuld styrke i morgen tidlig!

p.s. det er faktisk en reklame, men det glemmer man helt indtil slutningen.

Tak til Karen-Marie der fik mig til at mindes den.


			
 
Leave a comment

Posted by på 6. juli 2011 in Blogland, Kreativitet, Leg, Musik, passion

 

Tags: , , , , , ,

Af dele gode erfaringer

Efter en hyggelig aften i selskab med to muntre damer faldt snakken bl.a. på passion og drømme. Jeg skyndte mig straks at anbefale “Find din Passion på 4 uger” og “Udlev din passion på 4 uger” af Pernille Melsted. De kan ikke lånes, da fyldt med mine skriblerier, men tror de bliver købt en af de nærmeste dage, af den ene veninde.

Har du også behov for at blive klog på – Hvad vil jeg egentligt være, (når jeg bliver stor)?, ja så kan bøgerne købes nemt via nettet. Lige i skrivende stund er det eLounge der er billigst, men check selv her

- eller smut forbi Pernilles web , hvor du bl.a. kan købe et on-line 10 ugers forløb, så du bliver måske lidt mere forpligtet, kan anbefales, hvis man eks. ikke tror på egne evner inden for “selvstudie/selvdisiplin”.Lige nu på sommertilbud til under 1.000 kr…. Har også skrevet lidt om Pernille tidligere se her

 
Leave a comment

Posted by på 4. juli 2011 in Bøger, Dagligdagsliv, passion, Venner

 

Tags: , , , ,

Sjov dialog med en 4-årig

For vel en måned siden, inden Thomas vidste, at jeg var gravid, kørte vi bil sammen og så foregik denne dialog:

Thomas: Mor hvordan kommer babyer egentligt ud?

(øh jeg blev lidt overrumplet og måtte svare ret hurtigt. )

Mor: Ja, gravide kvinders tissekoner kan noget helt specielt, så barnet kan komme ud den vej…

Thomas: Kiggede på mig og SKRALDGRINEDE, slog sig på låret, grinede igen og sagde:

Ih, mor hvor er du fjollet :-)

Mor: Hvordan sker det så tror du?

Thomas: Jo altså, man trykker på en knap på benen og vupti, så kommer barnet ud…

Mor: Nå, okay, måske det var sådan det skete, jeg var ret træt og kan ikke helt huske det

Fuld fart frem i livet...

 
Leave a comment

Posted by på 4. juli 2011 in Børn, Dagligdagsliv

 

Tags: , ,

Det gode ved at have børn i alle aldre

- er bl.a. at man på en dag kan smile af de sjove kommentarer fra den lille (4 år) som

Far, du er jo blevet stor, men hvorfor ikke lige så stor (høj) som Christian?, (bonusbror på 19 år)

Og senere på dagen ende i en intens og livlig debat først over grillmaden i haven og senere som afrunding på en times intensiv Canasta-spil, med bonusdatteren og veninden på 16-17 år.

 

En interessant debat der såvel omhandlede

  1. Livstil (du og kun du vælger, hvad du spiser o.lign)
  2. At sige eller ikke sige sin ærlige mening? – hvornår er hvad passende
  3. Tatovering – hvorfor dog siger de unge, hvorfor ikke sagde jeg :-)
  4. Motivation som drivkraft fremfor viljestyrke

- ja det blev en dejlig søndag med børn i alle aldre – og tak for det I skønne mennesker, I kan ranke ryggen og være lige så stolte af jer selv, som vi “gamle” er. :-)

 
 

Tags: , , , ,

Hverdagsøvelse nr. 2, at turde tro

På at tingene ender positivt!

Jeg er vokset op med mottoet: det er altid for tidligt at bekymre sig og for sent at ærgre sig!

Min kære ingeniørfar har ofte haft ret i dette, men hans mere bløde datter har af og til haft svært ved at turde tro på det positive, i hvert fald i de ganske svære og meget betydningsfulde episoder i livet.

I dag kunne mine skuldre sænket sig efter 10 dage stærkt påvirket af frygt… Da sygehuset i telefonen kunne meddele at min lille dreng i maven har det godt, ja der flød tårerne atter, men denne gang i glæde og lettelse…

Livet har smilet til mig fra mange sider i dag, skønt og af hjertet tak!

 
Leave a comment

Posted by på 20. juni 2011 in Dagligdagsliv, Leveregel

 

Tags: , , , ,

Hvor tit giver du op på forhånd?

I går havde vi et hold af de gode gamle venner til middag. Da ungerne var puttet blev vi enige om at spille “Stikord”. Da vi tidligere har set et hold venner næsten flyve i totterne på hinanden over at være på hold sammen foreslog min dejlige mand – mixede hold og da Dorte og jeg selv vidste, at vi er stærke med ord end drengene, var vi fair og foreslog mix-double, altså ikke kvinderne mod mændene.

Tilbage til blog-titlen. Min makker startede som så stor en undskyldning for, hvor dårlig han forventede at være – trods det, at han ikke kendte spillet. Så stor, at jeg næsten havde givet op på forhånd…. og det viste sig uden grund. Det blev til en times meget sjov og tæt spil og ja, det er stadig ikke fair at de andre slog os på målstregen..:-(

Hvor tit gør du dig dårligere end nødvendigt?
eller starter med at sænke forventningerne ved lige at smide en undskyldning i ringen…?

Måske lidt sejrsvilje og kampånd ville gøre selve teamet meget stærkere fra start.

 
Leave a comment

Posted by på 22. maj 2011 in Et liv i udvikling, Leg, Team, Venner

 

Tags: , , , ,