RSS

Tag-arkiv: salg

ROI på Sociale Medier – hvad kan du måle?

I salg og marketing er der traditionelt kigget meget på ROI = på jysk – hvad får jeg ud af at putte penge / tid i det her?.

At se på ROI på de sociale medier, er også yderst relevant. Jeg oplever flere virksomhedsejere, der har svært ved at komme på andet målepunkt end bundlinjens / ordrebogens størrelse.

Maraton ikke sprint

At tænke således kan være med til at dræne din kampagne og indsatser for energi, da tiltag på de sociale medier ikke er at betragte som sprints, men nærmere maraton, hvor målet naturligvis er øget salg.

Denne 2 ½ minutters video giver god inspiration til, hvad netop din virksomhed kan vælge at måle jeres ROI på.

p.s. lad mig gerne høre, hvilke målepunkter I vælger at analysere og operere udfra

 

Tags: , , , , , ,

62 tips til din Pinterest Marketingplan

Det er min oplevelse, at flere danskere har fundet frem til Pinterest og at Pinterest ikke fortsat forbliver et sted erhvervslivet kan ignorere, da det genererer enorme trafikmængder og er en rigtig god kanal for B2C salg.

Pinterest

- jeg har personligt en del på mine Boards / Virtuelle opslagstavler i Pinterest, som jeg gerne vil forkæles med til næste fødselsdag, så behov og drømme skaber det ihvertfald.

Jeg er via Camilla der er SEO konsulent og har Tekstsprutten stødt på denne overskuelige Infographic med 62 tips til en marketingplan på Pinterest.

Kreativ erhvervssparring – uden beregningHar du behov for en at “spille bold med” inden du kaster dig over dette nye medie, da er jeg altid frisk på en gang sparring – evt. i et Google+ Hangout, så vi kan se hinanden her bag skærmene. Ønsker du at gribe denne mulighed for ganske gratis erhvervssparring, så smid en kommentar ind nedenfor og du hører fluks fra mig.

Pinterest

God regnfyldt onsdag, til dig derude.

 

Tags: , , , , ,

Et vigtigt spørgsmål du skal huske at stille..

“Hvad kan jeg gøre, for at hjælpe dig nærmere en beslutning?”

Det at tage et valg / træffe en beslutning er oftest noget vi mennesker har det svært med. Det gælder også for dine potentielle kunder.

Husk dette undervejs i din kundedialog, vær opmærksom på, hvordan du kan hjælpe såvel kunden som dit salg videre.

Ved du hvem dine “værste” kunder er?

Måske gætter du på dem der siger nej, men dem kan du faktisk ofte lære noget af, så du bedre kan håndtere den næste potentielle sag.

- “de værste” i mine øjne, er dem der ikke kommer frem til en beslutning, i mit hovede hedder de “en måskeer”..

De fastfryser utroligt meget energi, der i stedet kunne være brugt på at finde nogen, der har til hensigt at handle med dig. Jeg tror, at flere af jer derude ligesom jeg, har haft en pipeline, der ved et grundigt eftersyn indeholdte kunder og sager, som du inderst inde godt vidste ikke ville komme i hus, men de havde jo endnu ikke sagt nej, er der så ikke grund til håb?

Måske – mit bedste råd til dig, er at overveje meget kritisk om der er  håb og turde spørge dybere ind hos de kunder, der trækker beslutningen i langdrag f.eks. “Hvad kan jeg gøre, for at hjælpe dig nærmere en beslutning?”

- lad os sammen lave lidt statistik, hvor lang har din længste salgsproces været – der endte med et salg – altså fra du fik kontakt med kunden, til kontrakten blev skrevet under?

 

Tags: , , , ,

Gennemtænkt brug af Facebook

I går stødte jeg på to reklamer der må siges at være ret unikke. Kampen om kundernes gunst er med årene intensiveret og det kræver kreativitet at lave en kampagne , reklame eller andet initiativ der kan skabe en høj effekt.

Anthon Berg – så gennemtænkt brug af Facebook

Se her et flot og virkeligt gennemtænkt eksempel på fra Anthon Bergs Chokolade – jeg har tidligere tænkt dem som et meget traditionelt firma, helt uberettiget

Drama på gadeplan

Den næste er også helt speciel, om end på en anden måde. Se her hvordan man også kan lave unik reklame for sig selv.

Såvel Anthon Berg og TNT formår at udnytte de Sociale Medier optimalt -bemærk lige deres besøgstal på YouTube .. og her hvor mange der er fans af Anthon Berg på Facebook. De er ret gode til at skabe dialog og værdi for dem der følger dem.

Er du stødt på  reklamer der var “værd at huske”, da skriv gerne om det eller link i kommentarfeltet – så bliver jeg så fredagsglad :-)

 

Tags: , , , , , ,

11 Fejl Du Ikke Skal Begå På De Sociale Medier…

At begå sig på de sociale medier kan man sammenligner med det at begå sig i et nyt land. Som uddannet eksportsælger havde vi bl.a. faget kulturforståelse – altså “sådan handler du / begår dig” i Asien, Tyskland, USA uden at ramme helt ved siden af. Det er herudover vigtigt at medbringe en guide og en palør, så man kan forstå det talte sprog.

Rent fysisk kan man sige, at vores verden er blevet mindre, størstedelen af jordens befolkning er faktisk blot et tastaturklik-væk og personligt kommer der flere bøger til min bogreol fra udlandet end den lokale boghandel. Ja, det er måske blevet SÅ nemt, at mange virksomheder vælger at “hoppe på det digitale tog” – dog desværre ofte med hovedet lidt under armen.

For hvem ville vælge at åbne en ny fysik butik uden først at tænke lidt strategi ind så som, beliggenhed, konkurrenter, vores “unikhed” i forhold til markedet, hvad der kan lokke kunder i butikken osv. Ikke mange tror jeg, da det såvel er dyrt for pengepungen og ens brand at vælge forkert.

DERFOR har jeg lavet denne mini-guide med de 11 hyppigste fejl du ikke skal begå – så flere måske kommer godt fra start og ikke ender på “den digitale kirkegård”, blandt andre forhastede og halv-gennem-tænkte initiativer..

De 11 Fejl Du Ikke Skal Begå På De Sociale Medier – kommer her:

1) Tro det er et sprint frem for et maraton
At starte hårdt og engageret ud, men ikke at holde til mål. – At være på de sociale medier kræver hyppig aktivitet og at du virkeligt ønsker det sociale og ikke blot tænker på dit udbytte, et langt sejt træk.

2) Ikke have en plan eller en strategi
Hvis du ikke ved, hvad du ønsker at opnå med dine online aktiviteter, lader du tilfældighederne bestemme resultatet.

3) At tale for meget og lytte for lidt 
Sociale Medier drejer sig om at ”skabe forbindelse” og dialog. Ligesom i det virkelige liv kræver det, at du også reelt ønsker at lytte til den anden part og hermed kan svare og være interessant i forhold til deres problemstilling.

4) At have urealistiske høje forventninger
Husk de sociale medier er et add on til dine øvrige salgs- og markedsføringskanaler. Dette alene kan ikke løse evt. salgsudfordringer med et trylleslag.

5) Ikke at skabe relevant indhold for modtagerne
For at bevare dit publikum (Facebook, Twitter, Nyhedsbreve etc.) må du huske hele tiden at producere indhold af høj kvalitet, der er relevant og matcher deres forventninger.

6) At ignorere henvendelser 
At være på – kræver også at du svarer indenfor fornuftig tid og ikke ignorerer henvendelser, positive som negative.

7) At underestimere den tid det kræver
Det kræver tid og engagement og skal prioriteres på lige fod med andre tiltag og ikke blot – i starten hvor det er nyt og spændende.

8) Ikke at engagere dit publikummet
Mange glemmer at skabe dialog. Du må tænke kreativt og interagere med dit publikum i form af spørgsmål, humor, ugens test.

9) At forvente du får, FØR end du har bidraget
En væsentlig del i de sociale medier er at du som oftes får som du fortjener det. Så bidrag og giv dine potentielle kunder og ambassadører dele af din viden – gratis. Ja, gratis således de oplever dig som kompetent og værd at handle med, når deres behov opstår.

10) At være på de sociale medier – blot fordi alle andre er
Hvis du starter ud på dette grundlag, er der stor risiko for, at du ender på den digitale kirkegård og skader dit brand mere end det gavner.

11) At glemme at The Know – Like – Trust Factor
For at handle med dig, skal jeg:
1) vide du findes (know)
2) kunne lide dig og det du gør/siger (like)
3) have troen på, at du kan løse mit problem, inden jeg ordrer (trust)

Kilde: “What are the biggest mistakes that you find small business leaders make when using social media?”  Marvin Powell, a Small Business Growth Consultant in Washington DC, posted that question on LinkedIn and 97 people responded

p.s. lisen er lang, det ved jeg og der er naturligvis også plads til en del forbedringer fra min side f.x at knække koden helt med at få jer læsere til at kommenterer lidt oftere :-)

p.p.s jeg vil så gerne høre om jeres oplevelser, holdninger, erfaringer og ikke mindst udfordringer med salg og digitale medier.

 
Leave a comment

Posted by på 11. april 2012 in Blogland, Branding, salg, Sociale medier

 

Tags: , , , ,

Tror du på dit salgsmål for 2012?

Eller sidder du her knap en måned inde i det nye år med følelsen af at det er uopnåeligt og dermed gør dig lidt skræmt….

Øvelse

En sund øvelse er at bryde målet ned og dermed skabe et bedre overblik.

1) Hvad har du allerede i banken (kendte sager du ved du får)?
2) Hvad har du i din pipeline (kendte sager du ønsker at gå efter)?
3) Hvilke kunder har en aftale der kan gentegnes? (gensalg)
4) Hvilke eksisterende kunder kan du sælge mere til? (mersalg)
4) Nysalg – hvilke nye kunder ønsker du at opstarte dialog med? (nysalg)

Efter en sådan øvelse er vejen til målet forhåbentligt mindre uoverskuelig og du kan gå igang med din indsatsplan. Indsatsplanen vil give dig overblik, over hvad der kræves af indsatser for at optimere chancen for at nå målet.

Salgsmål

 
Leave a comment

Posted by på 28. januar 2012 in salgscoach, salgstræning

 

Tags: , , ,

Flawsome er det nye sort

Jeg har netop læst seneste nyhedsbrev fra Christina Klitsgaard, en kvinde der adskillige gange i 2011 har inspireret mig.

- det er også tilfældet i dag, hvor hun gjorde mig opmærksom på det nye ord “Flawsome” der i følge trendforskere bliver “det nye sorte” i 2012.

Christina skriver:

Trendfirmaet Trend Watching, der lever af at spotte upcoming forbrugertendenser, spår at en af de allerhotteste trends for 2012 er at være Flawsome.

FAKTA: Flawsome er en sammensmeltning af det engelske ord ”flaw” (svaghed/fejl) og ”awesome” (fantastisk), og det betyder, at det bliver cool at turde flashe sine fejl og mindre flatterende sider.

- ville her gerne afsløre en pinlighed fra mit liv, der er åbenbart for mange, er gået helt i sort..

Lånt fra www.betweens.dk

 
Leave a comment

Posted by på 9. januar 2012 in Blogland, salg, salgscoach, Sociale medier

 

Tags: , , , ,

STOP / START

Læst på www.dot747.dk vedr. det at være nervøs ved at offentliggøre sin viden…

“STOP med at bekymre dig om konkurrenterne og start med at bekymre dig om kunderne”.

Så sandt som det er skrevet, men nok en meget indgroet barriere hos mange.

 
Leave a comment

Posted by på 24. november 2011 in Dagligdagsliv

 

Tags: ,

Steve Jobs – en vinder

“You’re time is limited so don’t waste it living someone else’s life. Don’t be trapped by dogma—which is living with the result of other people’s thinking. Don’t let the noise of others’ opinions drown out your own inner voice.”  Steve Jobs.

Måske der ikke lige ringer en klokke ved navnet Steve Jobs… men det gør der med garanti ved det kendte brand Apple. Man kan vel godt sige at uden Steve Jobs ikke den succes i Apple som der opleves i 2010. En meget professionel og ikke mindste passioneret herre. Jeg glæder mig meget til at modtage denne med posten – der er bestilt d.d.

p.s.
Jeg har netop opdaget at hele bogen også ligger i pdf. her - men jeg glæder mig til at kunne notere, overstrege og lave æselører i en “ægte version”

p.p.s.

Nej ejer ingen Apple produkter endnu, men det kommer nok en dag lige som Audien skal ejes inden jeg dør engang – men denne reklame er cool

 
2 Comments

Posted by på 16. juli 2010 in Bøger, passion, Salg & præsentation

 

Tags: , , , , ,